Når den optimale donor er blevet udvalgt, synkroniseres donor og modtagers menstruationscykler. Vi sørger for at standse aktiviteten i modtagers æggestokke, normalvis med præventionsmidler eller en enkelt dosis GnRH-hormon, medmindre kvindens menopause allerede er indtrådt, og det således ikke er nødvendigt.

Næste skridt er at påbegynde substitution med østrogener, som enten indgives oralt eller via plastre på huden, for at sikre passende præparering af livmoderslimhinden, hvor embryoerne skal placeres. I løbet af denne proces foretages der en eller to ultralydsscanninger for at kontrollere, at livmoderslimhinden har opnået den rette tykkelse. Denne proces tager som regel ca. to uger.

Under den naturlige menstruationscyklus producerer kvinden kun et enkelt æg. Donoren får tilført de samme hormoner som dem, der styrer den naturlige cyklus, men i meget høje doser, for at kunne nå op på 8-10 æg i gennemsnit. Denne proces varer ca. 10-12 dage. Gennem hele denne fase foretages der ultralydsscanninger for at overvåge antallet af voksende follikler og deres størrelse. Samtidigt kontrollerer man, om modtagers livmoderslimhinde udvikler sig korrekt.

Når folliklerne har nået en passende størrelse, indgives der en sidste dosis hormoner for at fuldføre modningen af æg, hvorefter æggene udtages, når der er gået 36 timer.

Dette består i udsugning af æggene, som foretages ved hjælp af en transvaginal ultralydsscanning. Herefter informeres modtager om antallet af opnåede ægmoderceller og får vejledning til at påbegynde behandling med progesteron.

Når æggene er blevet taget ud, insemineres de med kvindens partners sæd, som tidligere er blevet præpareret i laboratoriet. Opsamlingen af sædceller kan foretages ved hjælp af en teknik kaldet MACS, hvilket omfatter immunomagnetisk udvælgelse af de sædceller, der har den bedste chance for at kunne befrugte ægget, eller ved hjælp af konventionelle opsamlingsmetoder.

Befrugtningen udføres ved hjælp af en teknik, der kaldes mikroinsemination (intracytoplasmic sperm injection, ICSI), der består i at indføre en enkelt forhåndsvalgt levende sædcelle direkte i ægget. På denne måde kan befrugtning gennemføres, selvom der måtte være tale om nedsat sædkvalitet.

Donorsæd kan anvendes, hvis nødvendigt.

Alternativt kan der benyttes en TESE-teknik – mikroinsemination, hvor der anvendes sædceller udtaget ved hjælp af testikelbiopsi – i tilfælde af obstruktiv azoospermi, eller hvis sædafgangen forårsager alvorlig beskadigelse af sædcellerne.

Antallet af befrugtede ægmoderceller kontrolleres den efterfølgende dag, og biologen informerer dagligt patienten om deres udvikling frem til dagen for overførslen.

Dette består i placering af embryoer inden i livmoderhulen ved hjælp af en tynd kanyle indeholdende embryoerne, som indføres gennem et spekulum, der på forhånd er blevet placeret i vagina. Denne procedure, som kontrolleres ved hjælp af en ultralydsscanning, er hurtig og smertefri.

Overførslen udføres mellem to til seks dage efter punkturen, og det mest normale er efter tre dage. Der gives normalvis en anbefaling omkring antallet af embryoer til overførsel, men det er altid op til parret at træffe den endelige beslutning.

Efter overførslen anbefaler vi kvinden, at hun så vidt muligt holder sig i ro resten af dagen og den efterfølgende dag, hvorefter hun kan genoptage sine normale aktiviteter. Vi henstiller dog til, at hun undgår krævende aktiviteter eller sport og afholder sig fra at have samleje i løbet af de efterfølgende to uger. Rejser er ikke noget problem.

Hvis der træffes en beslutning om at nedfryse overskydende embryoer af god kvalitet, konserveres disse i flydende nitrogen – en teknik kaldet vitrifikation – således at de kan anvendes til efterfølgende forsøg, hvis overførslen af friske embryoer mislykkes, i tilfælde af spontan abort, eller hvis parret ønsker endnu et barn efter at have fået det første, hvorved de undgår at skulle igennem hele processen endnu en gang.

En BHCG-blodprøve kan tages 12 dage efter embryooverførslen.

Alternativt kan en urinprøve tages 14 dage efter overførslen.

Den medicin, der ordineres på dagen for overførslen, skal tages indtil bekræftet graviditet.

15 dage efter BHCG-blodprøven foretages der en scanning for at bekræfte tilstedeværelsen af en gestationssæk. Klinikken fortsætter derefter sin opfølgning, indtil der er fundet hjertelyd. Det anbefales, at hormonsubstitutionsbehandlingen som minimum fortsættes frem til graviditetens tiende uge.