FISH

FISH (fluorescens-in situ-hybridisering) er en genetisk analyse af sædceller, som gør det muligt at bestemme procentdelen af celler med kromosomfejl. Uregelmæssige FISH-resultater kan som regel knyttes til både ufrivillig barnløshed og spontane aborter.

 

Hvad er FISH?

FISH-teknikken gør det muligt at undersøge sædcellernes kromosomer, som indeholder mandens genetiske materiale, der videregives til hans eventuelle børn. Til dette formål anvender vores genetiske laboratorie en hybridiseringsteknik ved hjælp af DNA-prober med tilknytning til bestemte kromosomer. Resultaterne skal analyseres med udstyr, der er specifikt præpareret til at registrere det fluorescerende farvestof, disse prober udsender.

Læs mere...

Hvem kan benytte sig af FISH?

FISH-analyse anvendes i følgende tilfælde:

  • Parret har været ramt af gentagne spontane aborter.
  • Mislykkede forsøg på embryoimplantation er registreret.
  • Der har været en tidligere graviditet med en kromosommæssig anormalitet.
  • Spermogram viser meget nedsat sædkvalitet.
  • Manden har modtaget strålebehandling eller kemoterapi.

FISH-teknik

Sædprøven til FISH-analyse skal opsamles i overensstemmelse med en række betingelser, som er:

  • Opsamling skal ske i en steril beholder, som enten udleveres hos os på klinikken eller købes på apoteket.
  • Afholdenhed fra samleje i mellem to til fem dage.
  • Opsamling skal altid foregå ved onani, og aldrig med brug af kondom. Vi råder til forudgående afvaskning af begge hænder og glans.
  • Sørg for at opsamle hele prøven. Hvis man spilder en del heraf, skal dette oplyses ved aflevering af prøven.
  • Hvis prøven opsamles uden for klinikken, er det vigtigt at sikre, at dens temperatur ikke falder til under 20 ºC, og at den ikke udsættes for drastiske temperaturændringer. Af denne årsag bør den opbevares i en lomme tæt på kroppen. Der må ikke gå mere end en time fra opsamling til aflevering.

Clinica Fertia foretager normalt FISH-analysen for par, der har været igennem to eller tre mislykkede IVF-forløb. Uregelmæssige FISH-resultater kan ikke behandles eller ændres, og derfor er parrene nogle gange nødt til at overveje at benytte donorsæd for at opnå normale embryoer. FISH hænger desuden sammen med en anden teknik kaldet PGD – en genetisk teknik, som anvendes på embryoerne og muliggør udvælgelse af dem, der genetisk set er mest optimale.

FISH

Stil et spørgsmål

Besked

captcha Ved at indtaste denne kode accepterer jeg samtidigt vilkårene

BESTIL EN TID TIL DIN FØRSTE KONSULTATION HOS CLINICA FERTIA

Den første indledende konsultation er gratis