Valg af ægdonor

Alle donorer interviewes af den samme læge.

Ved det første interview danner vi os et fuldstændigt overblik over donorens sygehistorie. Vi skal bruge hele familiens sygehistorie, såsom tidligere psykiatriske tilfælde, handicappede børn, tidligere tilfælde af brystkræft med mere. Den personlige sygehistorie vedrørende tilfælde af eksempelvis autoimmune sygdomme, inflammatoriske tarmsygdomme, seksuelt overførte sygdomme eller brug af medicin skal også gennemgås. Og til sidst den obstetriske sygehistorie, såsom tidligere graviditeter eller spontane aborter, samt en psykologisk vurdering.

egg_donor

  • Vores program til ægdonation har eksisteret hos Clinica Fertia siden 2001.
  • De patienter, der modtager æg fra en donor, går naturligvis meget op i, hvordan vores ægdonorer udvælges.
  • Vi har én gynækolog, som er ansvarlig for programmet.

Ved det første interview får donorer udleveret information om selve proceduren, eventuelle komplikationer, bivirkninger osv. De får al denne information på skrift, og hvis de accepterer at følge proceduren, skal de aflevere den skriftlige samtykkeerklæring. Dette må tidligst ske en måned efter det første interview, så donoren har tid til at tænke beslutningen grundigt igennem, vurdere alle processens implikationer osv.

Når donoren kommer tilbage til klinikken, gennemgår vi sammen den skriftlige samtykkeerklæring for at sikre, at der ikke er nogen tvivlsspørgsmål omkring processen som helhed.

Ved dette andet besøg foretages der en komplet helbredsundersøgelse samt ultralydsscanninger af vagina og underliv for at sikre en generelt god helbredstilstand og tjekke ægreserven. Hos alle vores donorer skal antallet af antrale follikler ligge på 15 eller derover.

Hvis alt ser fint ud ved helbredsundersøgelsen og ultralydsscanningen, tages der en blodprøve, og følgende tjekkes:

  • Generel blodprøve, biokemisk undersøgelse: Glukose, kreatinin (urin), blodtype og rhesus samt screening for unormale hæmoglobinværdier, så vi kan opdage nedarvet anæmi.
  • Der screenes også for seksuelt overførte sygdomme, såsom hepatitis B, hepatitis C, HIV og syfilis, samt cytomegalovirus, toxoplasmose og røde hunde.
  • Genetisk undersøgelse: Screening for karyotype og cystisk fibrose.
  • Celleprøve (smeartest) og vaginal dyrkning.
  • Når alle prøver er blevet godkendt, optages donoren i vores database med ægdonorer. Alle disse test skal udføres hvert halve år i henhold til den spanske lovgivning for procedurer i forbindelse med fertilitetsbehandling.

Stil et spørgsmål

Besked

captcha Ved at indtaste denne kode accepterer jeg samtidigt vilkårene

 

BESTIL EN TID TIL DIN FØRSTE KONSULTATION HOS CLINICA FERTIA

Den første indledende konsultation er gratis