Hvorfor vælge Clinica Fertia?

successErfaring

Vi slog dørene op til vores klinik i 2001 – altså mere end ti års erfaring med at hjælpe par med fertilitetsproblemer, på både nationalt og internationalt plan. Vi behandler i øjeblikket patienter fra Italien, Storbritannien, Danmark, Norge og Sverige og samarbejder med klinikker og specialister i andre lande.

Succesrate

Vores succesrate er uden tvivl den største fortaler for at vælge os. 50 % af vores patienter opnår klinisk graviditet efter IVF-behandling, og næsten 60 % ved hjælp af ægdonation. Vi samarbejder med Spansk Fertilitetsselskab og har optrådt i deres register over fertilitetsklinikker siden dets oprettelse.

Professionelt team

Vores professionelle personale indgår i et  system med vedvarende efteruddannelse og vidensudvikling på klinikken, gennem deltagelse i nationale og internationale konferencer, forskningsmøder, workshops, uddannelseskurser, arbejdsmøder og erfaringsudveksling med fagfolk fra andre europæiske klinikker, som besøger os.

Vores biologer har en ESHRE-certificering (European Society of Human Reproduction and Embryology) inden for reproduktionsbiologi og har fået deres uddannelse på nogle af de mest prestigefyldte nationale og internationale institutioner.

Vores klinikchef, Elena Puente, har studeret reproduktion på spanske uddannelsesinstitutioner såvel som på de mest prestigefyldte internationale skoler.

Teknologiske ressourcer

Hvert år integrerer vi den nyeste teknologi inden for kunstig befrugtning i vores klinik. Vi foretager de nødvendige investeringer i forhold til at stille nye teknikker til rådighed for vores patienter, hvis virkning er videnskabeligt dokumenteret, for at kunne tilbyde de bedste chancer for at opnå et positivt resultat.

Vores laboratorie til kunstig befrugtning tager del i den eksterne kvalitetskontrol foretaget af Spansk Selskab for Reproduktionsbiologiske Undersøgelser (Asociación Española para el Estudio de la Biología de la Reproducción, ASEBIR).

Pleje og individuel behandling

Vi giver vores patienter en venlig og omsorgsfuld pleje, da vi er meget bevidste om de psykologiske og følelsesmæssige aspekter, der er forbundet med denne form for behandlinger. Derfor bestræber vi os så vidt muligt på, at vores patienter skal tilses af den samme læge gennem hele forløbet.

Vi har udvidet vores åbningstider for at gøre det nemmere at forene behandling og arbejdsliv, og vi har også en permanent telefonhjælpelinje til besvarelse af spørgsmål døgnet rundt, syv dage om ugen.

Dette betyder, at de behandlingsmæssige procedurer kan udføres, når det passer patienten bedst, uanset om det er på en hverdag eller helligdag, en mandag eller i weekenden.

Værdi for pengene

De patienter, der henvender sig til Clinica Fertia, modtager helt fra starten klar og tydelig information om prisen på vores behandlinger.

Vi var den første klinik i Spanien til at offentliggøre alle vores priser på vores website.

Vores professionelle team bruger al den tid, der er nødvendig, på at besvare alle spørgsmål enten ansigt til ansigt, pr. telefon, på e-mail eller gennem sociale netværk.

Hos Clinica Fertia er vi helt klar over, at vi som samfund befinder os i en svær tid rent økonomisk, som rammer os alle på den ene eller anden måde, og derfor har vi indført en politik om lave priser uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores ydelser.

porue_fertia_1

Stil et spørgsmål

Besked

captcha Ved at indtaste denne kode accepterer jeg samtidigt vilkårene

BESTIL EN TID TIL DIN FØRSTE KONSULTATION HOS CLINICA FERTIA

Den første indledende konsultation er gratis